Indlæg med Tag: „ondt i halsen“

Har du ondt i halsen?

mandag, 16. august 2010

Måske er det pga det fugtige vejr! Men de sidste par dage er jeg ofte blevet spurgt om, hvad man kan gøre hvis man har lidt ondt i halsen. Så det er åbenbart noget, som mange har problemer med i øjeblikket.

Vi kender selvfølgelig alle til at drikke varme drikke osv. som kan lindre.

Men en ting som virker både lindrende og helbredende på ondt i halsen, er æblecidereddike.

Put en spiseskefuld i et glas vand og gurgl med blandingen i ét minut. Gentag gerne et par gange.

Mange mærker en bedring allerede efter første gang – men man kan sagtens gentage behandlingen over nogle dage.

eddike 225x300 Har du ondt i halsen?

Undgå at miste stemmen i vinterkulden

mandag, 1. februar 2010

I min praksis møder jeg i øjeblikket, næsten dagligt, klienter som har mistet stemmen. Nogle fordi de har været ramt af forkølelse, halsbetændelse og andre sygdomme, men langt de fleste har ikke været syge.
Hvorfor forsvinder deres stemme så? Når vi bevæger os imellem varmen indendøre og ud i frostgrader, så kan det påvirke vores stemmelæber. På sammen måde som vores kinder og næser bliver røde når vi kommer ud i kulden.
De små blodkar i vores stemmelæber trækker sig sammen i kulden og kan altså påvirke vores stemme så meget, at den bliver påvirket af det.
Så det bedst du kan gøre for din stemme er at tage dit halstørklæde helt op foran munder når du går ud i frostvejr, så kan du nemlig beskytte din stemme.
Hvis du alligevel skulle have problemer med stemme her i vinterkulden, så lad være med at tale hvis det gør ondt eller føles ubehageligt. Tag en talepause og skriv en sms eller en mail i stedet for at ringe. Din stemme kommer sig meget hurtigere, hvis du holder mund eller bruger din stemme så lidt som muligt.

e

© 2009-2012 Klaus Møller - Stemmeekspert All Rights Reserved