3. og sidste afsnit i historien om Robert (du kan læse 1. afsnit her og 2. afsnit her)

Et par dage inden præsentation holdt vi en generalprøve på hele talen. Jeg optog den på video, så Robert selv kunne se og høre, om han var tilfreds. Da vi så videoen igennem fandt Robert selv nogle få steder, som han syntes han kunne gøre bedre og det gik han så selv hjem og arbejdede med.

Jeg havde bedt Robert om at sende en sms, når han var færdig med sin præsentation og i løbet af formiddagen fik en en sms med teksten: Det gik fantastik!!! Tak for hjælpen!

Robert er nu lige blevet færdig med sit forløb hos mig og har selvfølgelig givet mig lov til at skrive hans historie. For efter hans store præsentation kom flere af hans kolleger hen og spurgte hvad der var sket med ham. De havde aldrig set ham indtage scenen på den måde før og det så ud som om han nød at fortælle om de ting, han virkelig ved noget om.

Én forslog endda at Robert skulle have en Bodil-pris for sin optræden!

Med Roberts nye indsigt i sin egen stemme kunne han jo så fortælle dem at der er stor forskel på den stemme man bruger når man bare taler sammen til dagligt og den stemme man skal bruge når man skal tale i en professionel situation. Der er mange der ikke bare kan omstille sig fra at tale med en hverdagsstemme til at tale med en professionel stemme.

Robert har sidenhen fortalt sine kolleger og leder og hvordan han havde det inden han fik hjælp og nu er der andre fra Roberts firma der også har fået øjnene op for at de måske også skal have lidt træning, for at kunne udfører deres job endnu bedre.

Da jeg så Robert til vores sidste session, fortalte han, at han nu faktisk følte sig parat til at tage et job, som ville indebære at han skulle lave endnu flere oplæg og præsentationer.

Jeg vil gerne præsentere dig for Robert. Da Robert første gang ringede til mig havde han det rigtig dårlig.Han var bange for at skulle holde en præsentation for en stor del af medarbejderne hos det firma, han var ansat i.

Robert er uddannet ingeniør. Han har de sidste 6 år arbejdet i et stort dansk firma og for et år siden blev Robert forfremmet til en mellemlederstilling. Robert har altid været glad for sit arbejde. Han glædede sig faktisk til at skulle på arbejde, især fordi han arbejdede i en afdeling, hvor man var god til at samarbejde. Robert havde det både hyggeligt og sjovt med sine kolleger og samtidig fik de også lavet en masse arbejde. Det føltes som om alle bidrog med det bedste de kunne, både socialt og fagligt.

Robert mødtes ofte med sine kolleger efter arbejdstid. De gik ud og spiste, i biografen eller teatret og Robert følte sig altid som en del af gruppen og kunne tale med alle.

Kollegerne var da også de første, til at ønske Robert tillykke med forfremmelsen. De var glade på hans vegne og var også glade for at den nye leder, var én de kendte i forvejen og som kendte til arbejdsgangen i afdelingen.

En stor del af Roberts nye job, bestod i at holde oplæg og præsentationer. Det var noget nyt for Robert og han følte hurtigt at han blev meget urolig for det og bekymrede sig meget over hvordan det skulle gå. De første oplæg Robert lavede gik OK men noget af den feedback han fik, var at han talte for hurtigt, usammenhængende, mumlede og var lidt svær at forstå.

Efterhånden blev feedbacken mere og mere negativ. Det gik slet ikke på det faglige indhold. Men mere på Roberts kommunikation og manglede evne til at tale, så han blev forstået. Robert blev, naturligvis nok, mere og mere nervøs, lige inden har skulle holde oplæg. Han blev tør i munden og svedte i hænderne og følte til sidst slet ikke at han kunne trække vejret. Han lød stakåndet og nervøs, når han talte.

Hvor Robert tidligere havde følt sig meget godt tilpas sammen med sine kolleger, følte han sig nu mere udenfor. Ikke fordi han var blevet leder men mere fordi, at hans kolleger nu gav udtryk for at han måske ikke var så god til sit nye job. Robert fortrød næsten, at han havde sagt ja til jobbet, på trods af en bedre løn og mere prestige.

Da Robert fik en opgave hvor han skulle præsentere et nyt tiltag for næsten hele virksomheden, måtte han melde sig syg dagen efter. Han havde brug for at tænke situationen igennem. Han følte at han slet ikke kunne gennemføre en præsentation foran over 400 mennesker.

På mandag, d. 15-11, kan du læse næste afsnit af historien om Robert .

Ninka Mauritson har på sin blog på Kernesund Famile skrevet om hvorfor hun går til stemmetræning hos mig og hvorfor hun føler hun har behov for at kende sin egen stemme bedre.

Ninka-Bernadette Mauritson og Klaus Møller

Stemmetræning handler selvfølgelig om at træne sin stemme, så stemme kan gøre sit arbejde uden at blive træt,slidt eller hæs. Men stemmetræning handler bestemt også om at turde lade sin stemme fylde, at tage plads, at udtrykke sig osv. Så der er en stor del selvudvikling i stemmetræning!

Vi ved alle godt at lyd er vibrationer. Når vi bruger vores stemme bliver vores egen krop sat i vibration og vi kan føle vibrationerne i brystkassen, i baghovedet og andre steder. Men kun hvis stemmen er fri og fungerer optimalt.

Når stemmen kan vibrere frit så kan vi også bedre påvirke andre med vores stemme. På samme måde som vi kan mærke musik som vibration, tænk på hvordan vi kan mærke musikken hvis vi er til koncert eller skruer op for anlægget hjemme, så kan vi også mærke hinandens stemmer. Så når vi oplever en stemme som er behagelig at lytte til så er det fordi stemme vibrerer os på en behagelig måde. Det modsatte sker når vi lytter til en stemme som er presset, holdt tilbage, hæs osv.

Så hvis du gerne vil kunne få din stemme til at vibrere frit og få andre til at lytte til dig, så skal du måske også igang med træne din stemme.

Du kan læse hele Ninkas blog her

Alle foredragsholdere har været ude for at der, midt under et foredrag, bliver sagt Højere fra tilhørerne. Langt de fleste af os vil så skrue op for vores stemme men desværre komme vi også til at skrue op for tonelejet. Det betyder at vi kommer til at råbe af publikum og der er ingen der bryder sig om at blive råbt af – i lang tid af gangen.

Vores stemme er nemlig sådan indrettet at når vi skruer op for volumen så bliver stemme mere råbende og skinger. Så det gælder om at øve sig i at tale kraftigere men med en dybere stemme.

• Øve dig i at sige indledningen til din tale, foredrag eller præsentation:
• Først i dit normale toneleje.
• Derefter prøver du det samme igen men denne gang taler du kraftigere men stadig i dit normale toneleje. Det kræver lidt øvelse at gøre det. Du vil sikkert lægge mærke til at du skal bruge flere kræfter i din krop for at tale kraftigere i dit normale toneleje.
• For at finde de rigtige muskler der skal hjælpe din stemme med at blive kraftigere kan du sige din tekst igen men denne gang skal du vende dig mod en væg og sætte begge hænder på væggen foran dig og presse let mod væggen.
• Du kan nu sikkert mærke at dine muskler på ryggen og under armene bliver aktiveret.
• Hold nu aktiviteten i musiklerne og sig din tekst igen men uden at presse imod en væg
• Øv dit lidt hver dag og langsom vil du finde mere kraft i din stemme

Book Klaus Møller til et foredrag om Stemme og Kommunikation. Klik her