3. Da Robert fik en Bodil – og blev en bedre leder
onsdag, 17. november 20103. og sidste afsnit i historien om Robert (du kan læse 1. afsnit her og 2. afsnit her)
Et par dage inden præsentation holdt vi en generalprøve på hele talen. Jeg optog den på video, så Robert selv kunne se og høre, om han var tilfreds. Da vi så videoen igennem fandt Robert selv nogle få steder, som han syntes han kunne gøre bedre og det gik han så selv hjem og arbejdede med.
Jeg havde bedt Robert om at sende en sms, når han var færdig med sin præsentation og i løbet af formiddagen fik en en sms med teksten: Det gik fantastik!!! Tak for hjælpen!
Robert er nu lige blevet færdig med sit forløb hos mig og har selvfølgelig givet mig lov til at skrive hans historie. For efter hans store præsentation kom flere af hans kolleger hen og spurgte hvad der var sket med ham. De havde aldrig set ham indtage scenen på den måde før og det så ud som om han nød at fortælle om de ting, han virkelig ved noget om.
Én forslog endda at Robert skulle have en Bodil-pris for sin optræden!
Med Roberts nye indsigt i sin egen stemme kunne han jo så fortælle dem at der er stor forskel på den stemme man bruger når man bare taler sammen til dagligt og den stemme man skal bruge når man skal tale i en professionel situation. Der er mange der ikke bare kan omstille sig fra at tale med en hverdagsstemme til at tale med en professionel stemme.
Robert har sidenhen fortalt sine kolleger og leder og hvordan han havde det inden han fik hjælp og nu er der andre fra Roberts firma der også har fået øjnene op for at de måske også skal have lidt træning, for at kunne udfører deres job endnu bedre.
Da jeg så Robert til vores sidste session, fortalte han, at han nu faktisk følte sig parat til at tage et job, som ville indebære at han skulle lave endnu flere oplæg og præsentationer.




Den amerikanske succesforfatter
Alle foredragsholdere har været ude for at der, midt under et foredrag, bliver sagt Højere fra tilhørerne. Langt de fleste af os vil så skrue op for vores stemme men desværre komme vi også til at skrue op for tonelejet. Det betyder at vi kommer til at råbe af publikum og der er ingen der bryder sig om at blive råbt af – i lang tid af gangen.