Indlæg med Tag: „der kongelige teater“

Seng! Seng! Nej, hvem kan gå i seng…..

onsdag, 10. februar 2010

Nej, det kan sommetider være svært at gå i seng når man arbejder med en af historiens allerbedste musicals, nemlig My Fair Lady. Jeg er vocal coach på Det Kongelige Teaters nye opsætning af denne musical som har nogle af de bedste og mest kendte sange. Tænk bare på I Could Have Danced All Night og On The Street Where You LIve. Derudover er der mindre kendte sange som Show Me og Without You, som er mindst lige så gode som de populære sange.
Hovedrollen, Eliza Doolittle, er en krævende rolle både sangligt og dramatisk, fordi det er en lang udvikling Eliza gennemgår i forestillingen, fra blomstersælger fra arbejderklassen til ung dame der kan begå sig i de højere samfundslag.
Vokalt skal skuespilleren kunne både synge grimt og smukt, lavt og højt, taleagtigt og klassisk. Så det kræver veltrænede stemmer for at kunne synge rollen mange gange i træk.
Forestillingen har premiere d. 30. april og i hovedrollerne ses Cecilie Stenspil og Søren Pilmark. Forestillingen iscenesættes af Kasper Holten og kapelmester er David Firman

e

© 2009-2012 Klaus Møller - Stemmeekspert All Rights Reserved