I dag, lørdag d. 14. august, 2010, afholder Det Kongelige Teater deres store, årlige, udendørs koncert. Ved koncerten præsenteres der uddrag af de operaer, musicals og skuespil, der bliver spillet i sæsonen 2010/11.
I foråret havde Det Kongelige Teater stor succes med deres første musicalproduktion af My Fair Lady. Forestillingen har repremiere til foråret 2011. Ved dagen koncerter synger Cecilie Stenspil, som spiller og synger Eliza Doolittle i My Fair Lady, et nummer fra forestillingen.
Der er gratis entre til koncerten, som finder sted på Rosenborg Eksercerplads.
Baudelaires digte er blevet sat i musik af komponisten Jens Tolsgaard, som også er på scenen sammen med skuespilleren Jacque Lauritsen. Forestillingen instrueret af Simon Boberg.
Jeg er vocal coach på forestillingen og det har været spændende at arbejde sammen med Jacque Lauritsen om de helt nye sange. Sangene er meget forskellige i deres musikalske udtryk og musikken er jo skrevet direkte til Baudelaires lyrik.
Cami L debuterede sidste år med single Black Or White, et nyindspilning af Michael Jackons hit. Men nu udsender Cami L sin første dansk sprogede single Hvad Jeg Kan Ta‘
Cami L er et stort talent både som sanger og danser. Som sanger har hun en meget personlig og moden stemme med en meget stor power.
I januar 2011 er der Skandinaviens premiere på musicalen Wicked på Det Ny Teater i København.
I går blev det offentliggjort hvem der skal spille de to hovedroller, Glinda og Elphaba. Glinda bliver spillet af Annette Heick og Elphaba af Maria Lucia Heiberg Rosenberg.
Se et interview med Annette og Maria Lucia i Aftenshow her:
Endvidere medviker: Steen Springborg, Anaïs Leuken, Kristian Boland og et stort ensemble.
Jeg er vocal coach på forstillingen og er allerede gået igang med at arbejde med nogle af skuespillerne.
“Et solstrejf i en vandpyt”, sådan lyder første linie i sangen Dansevise, som Grethe og Jørgen Ingmann vandt det Europæiske Melodi Granprix med i 1963.
Men nu er “Et solstrejf i en vandpyt” også titlen på en ny teaterforstilling som havde premiere d. 16-4-2010 i Glassalen i Tivoli. Forestillingen fortæller historien om en af dansk populærmusiks bedste stemmer, nemlig Grethe Ingmann. Om hvordan hun begyndte sin karriere som jazzsanger, fin mange store succes som dansktopsanger og om hvordan det til sidst i hendes liv blev sværere og sværere at holde gang i karrieren.
Den meget fine forestilling er skrevet af Jesper Malmose, instrueret af Ina Rosenbaum og er koreograferet af Peter Friis. De medvirkende er Trine Pallesen, Tom Jensen, Anne Suppli, Gunvor Reynberg og Caspar Philipsson og musikken leveres af Tivolis Big Band under ledelse af Peder Kragerup.
eller, som den det hedder på dansk, “Intet er umuligt hvis du prøver”. Sådan synger Mary Poppins i musicalen som også bare hedder Mary Poppins. Musicalen er bygget over den gamle film og har fået en del nye sang, da filmen blev overført til teaterscenen. Teaterversionen af Mary Poppins havde premiere i London i 2004 og er derefter blevet spillet på Broadway og mange andre steder i verden.
I aften, onsdag d. 17-2, har Mary Poppins så premiere på Det Ny Teater i København.
Jeg har siden foråret undervist alle hovedrolleindehaverne og glæder mig til at se det endelige resultat på scenen.
Mary Poppins spilles af Charlotte Guldberg og derudover medvirker Christian Studsgaard, Christiane G. Koch og Morten Staugaard. Plus et stor ensemble af sangere og dansere og ikke mindst nogle børn, som spiller søskende Jane og Michael Banks, som Mary Poppins bliver barnepige for.
Forestillingen er iscenesat af den engleske instruktør Lisa Kent og kapelmester er Per Engström.
Nej, det kan sommetider være svært at gå i seng når man arbejder med en af historiens allerbedste musicals, nemlig My Fair Lady. Jeg er vocal coach på Det Kongelige Teaters nye opsætning af denne musical som har nogle af de bedste og mest kendte sange. Tænk bare på I Could Have Danced All Night og On The Street Where You LIve. Derudover er der mindre kendte sange som Show Me og Without You, som er mindst lige så gode som de populære sange.
Hovedrollen, Eliza Doolittle, er en krævende rolle både sangligt og dramatisk, fordi det er en lang udvikling Eliza gennemgår i forestillingen, fra blomstersælger fra arbejderklassen til ung dame der kan begå sig i de højere samfundslag.
Vokalt skal skuespilleren kunne både synge grimt og smukt, lavt og højt, taleagtigt og klassisk. Så det kræver veltrænede stemmer for at kunne synge rollen mange gange i træk.
Forestillingen har premiere d. 30. april og i hovedrollerne ses Cecilie Stenspil og Søren Pilmark. Forestillingen iscenesættes af Kasper Holten og kapelmester er David Firman